Image pattern.jpg loading placeholder
Image Bisidning.jpg loading placeholder

Bisidning og rådgivning

Brugernes Akademi bliver ofte kontaktet af mennesker, der er i tvivl om deres rettigheder. Det kan fx være, når de søger hjælp via den kommunale stofbehandling eller er i tvivl om, hvordan man opnår behandling for hepatitis C. Vi arbejder i øjeblikket på at lave et større bisidderkorps samt en støttetelefon - men du kan allerede nu kontakte os, hvis du har brug for hjælp, så vil vi gøre hvad vi kan, for at hjælpe dig videre.





Brugernes Akademi har et lille korps af frivillige bisiddere, som kan vejlede og tage med til møder med sagsbehandlere og andre myndighedspersoner; et korps, som vi ønsker at udvide og opkvalificere, så flere kan hjælpes. Bisidderne, som er uddannet i samarbejde med Gadejuristen, er alle selv tidligere eller nuværende stofbrugere. Bisidderne hjælper andre brugere til at sikre, at deres rettigheder imødekommes, sørger for at de rigtige spørgsmål bliver stillet, og at svarene bliver noteret. Bisidderkorpset tilbyder også rådgivning pr telefon, pr mail og face to face. I kraft af bisidderordningen har Brugernes Akademi eksempelvis hjulpet mennesker med at opnå døgnbehandling, bruge deres ret til frit valg og køre klagesager, når deres rettigheder krænkes.
Kontaktinfo:
info@brugernesakademi.dk
Tlf. nr.: 20377264
Adresse:
Enghave Plads 6, 3. tv
1670 København V