Brugernes Akademi

NGO søger studentermedhjælper til koordinering af frivillige og med flair for kommunikation

Som studentermedhjælper hos Brugernes Akademi varetager du vores vigtige funktion som frivilligkoordinator og hjælper med administrative, kommunikative og praktiske opgaver. Brugernes Akademi er Danmarks største interesseorganisation for nuværende og tidligere stofbrugere. Vi driver og udvikler lokale såvel som landsdækkende projekter, der har fokus på skadesreduktion, lighed i sundhed og generelt oplysning om stofbrugere og stofkultur.

Om stillingen:

Du skal du være indstillet på forskelligartede opgaver og dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:

  • Koordinering af frivillige – Du får fx ansvaret for rekruttering og fastholdelse af frivillige, samt koordinering af vagter
  • Administrative kontoropgaver herunder databearbejdning
  • Mindre fundraisingsopgaver
  • Produktion af indhold til sociale medier
  • Forfaldende arbejde

Vi er et lille team og du skal derfor være god til både at arbejde selvstændigt, men også trives i tæt samarbejde med andre. Vi forventer, at du tager imod store som små opgaver med den samme gejst. Foreningen kan tilbyde dig erfaring med følgende:

  • Et indblik i NGO-verdenen
  • Hands on erfaring med at arbejde med udsatte stofbrugere
  • At hjælpe en lille organisation på vej til at blive større.

Om dig:

Vi forestiller os at du er i gang med en relevant bachelor- eller kandidatuddannelse. Vi ser gerne at du:

  • har kendskab og forståelse for en sårbar og udsat målgruppe
  • kan kommunikere med forskellige aktører og brugere, både mundtligt og skriftligt
  • har erfaring som frivilligkoordinator
  • du er god til at skabe overblik i en kaotisk hverdag
  • har erfaring med at skabe indhold til SoMe

Hvordan søger du?

Du skal sende din ansøgning og cv til jannet@brugernesakademi.dk senest d. 27. marts 2023.

Ansættelsesstart er hurtigst muligt og vi vil læse ansøgningerne og indkalde til samtalerne løbende. Stillingen dækker cirka 7 timer ugentligt, men der kan i perioder forekomme merarbejde.  Stillingen varer til d. 31.12.2023 med mulighed for forlængelse.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen kan du kontakte sekretariatsleder, Jannet van der Veen på 21 15 73 92.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.