Jeg, Anja Plesner Bloch, har på mange måder haft et svært og udsat liv. Dyrt købte erfaringer, som jeg bruger i mit arbejde i Brugernes Akademi. Jeg er vokset op i et dysfunktionelt hjem, var en udsat teenager og i perioder levet i hjemløshed.
Jeg har mistet over 15 nære venner og veninder igennem årene – bl.a. mistet min søns far, som døde af en overdosis, da min søn kun var 7 år. Da min søn var 9 år gammel, blev han fjernet fra mig, og jeg måtte kæmpe i to år for at få ham tilbage igen. I dag er han en velfungerende ung mand og vi har dyb og ærlig relation.
Jeg har haft et langt liv i det såkaldte hjælpeapparat, herunder 23 døgnbehandlinger, hvoraf en stor del af dem foregik i det nyreligiøse tolvtrins program. Dertil har jeg også en del erfaring med ambulant stofbehandling. Jeg har haft en del indlæggelser på lukkede, psykiatriske afdelinger, hvor jeg som stofbruger, ikke var velkommen. Følgesygdomme efter stofbrug, som fx hepatitis C og KOL, har også givet mig erfaringer med det øvrige sundhedsvæsen. Her har jeg oplevet at blive stigmatiseret, vurderet som mindre værd og i det hele taget behandlet som om jeg ikke fortjente den samme hjælp som andre patienter.
Efter at have oplevet adskillige mere eller mindre tilsigtede overgreb fra et system, som var til for at hjælpe mig, besluttede jeg mig for at gå i krig for at ændre det til det bedre. For der skulle en krig til, og der skal stadig råbes meget højt, før udsatte bliver hørt højest oppe. Stofbrugeren ligger nederst i samfundsorden, folk er ikke klar over, at vi også kan noget, at vi har de samme rettigheder som alle andre borgere – og det skal der laves om på.