Brugernes Akademi

Bliv frivillig i Brugernes Pakkeri

Leder du efter et givende frivilligt arbejde hvor du kan arbejde side om side med udsatte mennesker? Og har du lyst til at være med til at skabe et godt arbejdsfællesskab for mennesker med det sociale frikort, hvor der er højt til loftet? Så skal du blive frivillig hos Brugernes Akademi.

Brugernes Akademi har siden 2019 drevet et lille pakkeri i sine lokaler på Vesterbro, hvor udsatte stofbrugere uden tilknytning til arbejdsmarkedet, får mulighed for at tjene penge ved at pakke injektionsudstyr til rusmiddelcentre, varmestuer osv. i hele landet.

Vi har brug for engagerede frivillige, der vil være med til at hjælpe den daglige drift i vores lille pakkeri. I løbet af en vagt vil have mange forskellige opgaver, både af praktisk og social karakter, da der fx er tale om at sætte varer på plads, men også ved at skabe en god stemning ved at lave en fælles frokost og sikre, at frijobberne trives.

Hvem er du?

  • Du over 21 år
  • Er åben, venlig og møder andre mennesker i øjenhøjde
  • Vil være med til at skabe et godt arbejdsfællesskab for udsatte mennesker.
  • Kan tage mindst en vagt om måneden (vagterne ligger typisk om tirsdagen mellem 9:30 og 14)

Hvad får du ud af det? 

  • Noget helt unikt på CV’et 
  • Oplæring og træning inden du går i gang, samt løbende supervision og sparring med ledelse og andre frivillige
  • Løbende infoaftener, hvor man lærer alt muligt om udsatteområdet fra forskellige perspektiver 
  • Et socialt fællesskab i Brugernes Akademi-teamet
  • Masser af god karma

Hvis det lyder som noget for dig eller blot er interesseret i at høre mere – så skriv til chiara@brugernesakademi.dk.