Brugernes Akademi er en NGO, der arbejder for at forbedre vilkårene for udsatte stofbrugere bl.a. gennem sociale aktiviteter og sundhedsindsatser.
Adgang og støtte til fysisk aktivitet er en af de faktorer, der betyder meget for udsatte menneskers mentale og fysiske sundhed, men kan for nogle samtidig være en ganske grænseoverskridende oplevelse. Derfor søger Brugernes Akademi frivillige, der vil støtte i hvordan man træner, bruger maskinerne og mest af alt kan være der som en betryggende ven.
At træne er at passe på sig selv, en tjeneste for sin krop, og det er også at være en del af et motiverende fællesskab. Vi mener, at dette skal være tilgængeligt for alle – uanset alder, social baggrund og helbredstilstand. Derfor er vi så glade for at have indgået en aftale med træningscenteret Aktivt Velvære i Slagelse om, at tidligere/nuværende/pauseholdende stofbrugere kan komme og træne gratis – også på holdtræning.
Nu mangler vi kun nogle engagerede frivillige til at tage med dem.
Hvem er du?
Hvad får du ud af det?
Hvis du har lyst til at støtte nogle udsatte borgere i Slagelse eller blot er interesseret i at høre mere – så skriv til os på studerende@brugernesakademi.dk