Brugernes Akademi

KEND DIT STOF: NITAZENER

Har du hørt om et nyt stof, der hedder Nitazene? TV2 bragte fornyligt et indslag om nitazener, som et stærkt syntetisk opioid, der er blevet fundet i beslaglagte XTC-piller i Danmark.

Fundet af er naturligvis vildt bekymrende, da stoffet er meget stærkere end fx morfin og risikoen for en overdosis er derfor markant højere og i Storbritannien har man allerede oplevet dødsfald på grund af Nitazener.

Desværre kommer stoffer sjældent med en indholdsfortegnelse og det skaber masser af utryghed for mange. Brugernes Akademi tilbyder derfor nitazene stoftest gratis til alle private stofbrugere og de kan bestilles via vores hjemmeside eller ved at ringe til 24 52 24 42.

Her kan du læse lidt mere om Nitazener:

Hvordan ser de ud?

Nitazener sælges som et hvidt pulver, krystallinsk fast stof eller brunt/gult pulver og i ulovligt producerede næsespray. Nitazener er også fundet i tabletter (falske Oxycodon), heroin, ketamin og syntetiske cannabinoider

Hvordan tager man nitazener?

Nitazener kan fixes, sniffes,sluges (tabletter) eller ryges.

Hvordan virker det?

Kortsigtede virkninger af nitazener er:

  • Eufori
  • afslapning, døsighed og klodsethed
  • smertelindring
  • reduceret stress
  • kløe
  • kvalme og opkast
  • feber og svedtendens
  • langsom vejrtrækning og puls.

Når man får for meget (overdosis)?

Hvis dosis er for høj, kan du overdosis.

Tegn på en overdosis af Nitazener er:

  • langsom/overfladisk vejrtrækning
  • blålige/grålige læber og teint
  • besvimer
  • koma
  • død

Så husk: Tag aldrig stoffer alene. Ring med det samme 112 ved tegn på overdosis. Ha’ altid antidote på dig. Test dit stof!

Vær forsigtig, når du blander dit stof

Pas især på, når du blander Nitazener med

  • GHB/GBL/benzodiazepiner/alkohol: Kan forårsage åndedrætsbesvær, besvimelse, opkastning og mulig død.
  • Ketamin: Kan forårsage kvalme, opkastning, besvimelse og mulig død.
  • Kokain: Øger risikoen for hjerteanstrengelser.