Hos os i Brugernes Akademi afholder vi flere forskellige sociale arrangementer i foreningens egne lokaler på Vesterbro. Det kan fx være aktiviteter som fællesspisning, banko eller diverse kreative værksteder.
Derudover tager vi også på flere forskellige ture ud af huset. Det kan bl.a. være aktiviteter som biografture, fisketure med fiskekutter eller vores sportsklub, som tager i fitness eller spiller squash.
I forbindelse med COVID19 blev foreningen tvunget til at flytte det fysiske sociale samvær til online socialt samværd. Det kan bestemt ikke erstatte det samvær, hvor man mødes fysisk, men møderne via online platforme viste sig dog alligevel at have nogle klare fordele med sig. Det udspillede sig fx i, at mennesker, der bor langt væk fra hinanden, alligevel kan mødes og opleve både fællesskab og hygge. Samtidig betød det også, at vi kunne mødes mange flere, end vi normalt kan rumme fysisk i vores lokaler på Vesterbro. Derfor holder vi nu som et supplement til vores fysiske sociale aktiviteter, også fortsat aktiviteter online. Her quizzer vi, spiller banko eller mødes og snakker og spiser sammen.
Følg med på Brugernes Akademis Facebook, Twitter eller Instagram, hvor vi løbende annoncerer vores forskellige arrangementer.