Brugernes Akademi

Vedtægter og bestyrelse

Brugernes Akademi – for og af stofbrugere. Få en oversigt over foreningens vedtægter og bestyrelse på denne side.

Bestyrelsen i Brugernes Akademi tegnes i perioden 2022-2023 af:

Formand:
Anja Plesner Bloch

Næstformand:
Kræn Senning Larsen

Kasser:
Jonas Demant Hansen

Medlemmer:
Johnny Gjørlund
Mia Serrano


Vedtægter – Brugernes Akademi:

Formålsparagraf:


Foreningens formål er at drive og udvikle lokale såvel som landsdækkende projekter. Det handler om projekter der har fokus på skadesreduktion, lighed i sundhed, mestringsstrategier og generel oplysning om stofbrugere og stofkultur.

I Brugernes Akademi ved vi, at der findes ressourcer i målgruppen af udsatte stofbrugere. Langt de fleste stofbrugere vil nemlig gerne engagere sig socialt og politisk i deres egen sag og samfundet som sådan. Foreningens formål er derfor at drive og udvikle landsdækkende indsatser og aktiviteter, hvis princip er at gøre stofbrugerne til medskabere af vores indsatser.

De udsatte stofbrugere i Danmark har i mange år været udfordret ved, at der mangler en instans, der kan samle og formidle målgruppens perspektiv og erfaringer til den politiske beslutningsproces og til de fagfolk og myndighedspersoner, der arbejder med målgruppen. Brugernes Akademi er bl.a. stiftet for at gøre op med det væld af skadelige myter, der eksisterer om stofbrugere og stofkultur.

§ 1 Medlemskab:
Som medlem kan optages enhver. Personer ansat i, eller med tilknytning til, den private behandlingsindustri, kan dog aldrig blive valgbare til bestyrelsen. Alle medlemmerne er forpligtet til at overholde foreningens vedtægter og tilslutte sig foreningens formålsparagraf.

§ 2 Kontingent:
Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen. Der vil blive taget hensyn til det enkelte medlems livsvilkår. Bestyrelsen kan lave aftaler om kontingent nedsættelse eller fritagelse. Det skal aldrig blive den enkeltes økonomi der er bestemmende for om man kan blive medlem. Indbetalingsterminer og opkrævningsform fastsættes af bestyrelsen. Kontingent for 1-årigt medlemskab ved den stiftende generalforsamling pr. 7. april 2012 er kr. 100.

§ 3 Indmeldelse:
Indmeldelse skal ske skriftligt til foreningens kasserer, eller via indbetaling på foreningens konto, hvor navn og e-mail skal registreres ved overførslen.

§ 4 Udelukkelse og eksklusion:
Et medlem kan udelukkes midlertidigt eller permanent (eksklusion), såfremt vedkommende handler til skade for foreningen. Eller såfremt vedkommende ikke opfylder øvrige medlemsforpligtelser. I sager om eksklusion har medlemmet krav på at blive hørt, inden bestyrelsen træffer sin afgørelse.

§ 5 Ordinær generalforsamling:
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed i alle anliggender. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt inden udgangen af april måned. Indkaldelse med angivelse af dagsorden og indkomne forslag skal finde sted med fire ugers varsel. Dette skal ske på foreningens hjemmeside eller på facebook. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal være indsendt skriftligt til bestyrelsen senest to uger før generalforsamlingens afholdelse. Er der indkommet forslag, offentliggøres disse til medlemmerne sammen med dagsorden og det reviderede regnskab sådan, at dette er tilgængeligt for medlemmerne på foreningens hjemmeside og Facebook-gruppe senest en uge før generalforsamlingen. Adgang til generalforsamlingen har alle foreningens medlemmer, samt hvem bestyrelsen måtte indbyde. Stemmeret på generalforsamlingen har alle aktive medlemmer. Man er aktivt medlem, hvis man i løbet af det seneste år har deltaget i minimum en af foreningens aktiviteter. Der kan kun stemmes ved personligt.

Status – udviklingsplan 2021