Brugernes Bazar 2022 har i år fokus på coronapandemien. Coronapandemien har nemlig haft store konsekvenser for mange socialt udsatte mennesker. Fx er mange blevet mere isolerede fordi det var svært at mødes og en lang række tilbud lukkede helt ned. Det har også været svært at komme i kontakt med myndigheder.
Corona har også lært os noget som samfund. Bl.a. har nogle byer udviklet opsøgende indsatser for stofbehandling, sanktioner i kontanthjælpen har været sat på pause og kommuner og regioner har gjort det muligt at mødes med sin sagsbehandler digitalt. På Bazaren 2022 taler vi bl.a. med en række politikere om, hvad der gik godt, hvad der gik mindre godt – og hvad vi kan lære af det hele.
Så hvis du har lyst til at være sammen med en masse andre for at hygge og drøfte, hvordan vi kan få et bedre samfund for socialt udsatte mennesker, er det en god idé at komme til Brugernes Bazar!
Programmet for dagen er som følgende:
9:00-10:00 Morgenmad
10:00-10:30 Åbningstalere:
Kira West, formand for Rådet for Socialt Udsatte
Kirsten Normann Andersen, formand for Folketingets socialudvalg
Anja Plesner Bloch, Brugernes Akademi
Steen Moestrup, LAP
10:30-12:00 Debat om ”Hvad har vi lært af corona?”
12:00-12:30 Hjemløsekoret
12:30-13:30 Frokost
13:00-14:30 Debat om Bazarens fremtid i det lille debattalt
14:30-15:45 Johnny Madsen Jam på den store scene
15:15-15:45 Kaffe og kage
15:45-16:00 Tak for nu ved Kira West
Brugernes Akademi vil både være repræsenteret med den mobile klinik og en stand. Vi tager også masser af grej med og det vil også være muligt at hilse på flere af vores bestyrelsesmedlemmer.
Se mere om begivenheden her.