Brugernes Akademi

En rejseberetning fra Lissabons stofscene

Skrevet af Kristina Ørris – projektmedarbejder i Brugernes Akademi

Det er jo altid vildt interessant at få lov at se, hvordan man kan gøre tingene anderledes, så da den stod på sommerferie i Portugal, benyttede jeg mig af muligheden for at blive lidt klogere på Lissabons stofscene og hvordan stofbehandling og narkotikapolitikken i Portugal ser ud der – og det vil jeg gerne dele med jer.

På en af Lissabons åbne stofscener holder der to gange om dagen en bus, der deler metadon og gratis injektionsudstyr ud. Det er meget simpelt at starte i substitutionsbehandling. Det kræver nemlig kun en urinprøve og lidt information – og så kommer du i gang med det samme.

Metadonbussen, som er drevet af den lokale NGO Ares Do Pinhal, gør en verden til forskel for mennesker der har brug for et lavtærskel tilbud. Nem adgang til substitutionsbehandling skaber den udvikling som mange ordinære behandlingsinstitutioner håber på. Adgangen er så nem og udover det er bussens åbningstider tilrettelagt udelukkende på brugernes præmisser. Derfor bliver det muligt, både at være i behandling og passe et arbejde. Flere gæster i bussen ligner også til forveksling ejendomsmæglere eller bankansatte.

Man imponeres også over det portugisiske politi, som besøger metadonbussen mens jeg er der. Mine erfaringer siger mig at det ikke kan være godt, og at politiet sikkert er der for at anholde nogen. Det viser sig på ingen måde er tilfældet. Godt nok har de anholdt en person, men de opdager at vedkommende er tiltagende abstinent. Han er ikke længere i behandling via bussen, men alligevel får han metadon med, så han ikke skal være abstinent i arresten.

Portugal fik deres første stationære stofindtagelsesrum i 2021, der også drives af NGOen Ares Do Pinhal. Udover et trygt sted at tage stoffer, kan man også få mad, et varmt bad og nogle at snakke med. Der udleveres selvfølgelig gratis injektionsudstyr og sygeplejersker står klar til at yde førstehjælp ved overdoser. Området omkring stofindtagelsesrummet har tidligere været en hjemløseteltlejr, men da man ændrede narkotikalovgivningen i Portugal, blev lejren ryddet og de tidligere beboere blev genhuset i nybyggede etageejendomme.

Der er forskellige NGOer indenfor området, præcis som i Danmark, og NGOen Medicos Do Mundo  driver et mobilt stofindtagelsesrum. I modsætning til Ares Do Pinhal, uddeler det mobile stofindtagelsesrum også crackpiber. På lige fod med metadonbussen, gør de meget ud af at opsøge de steder hvor stofbrugerne kommer. Det betyder også at de indimellem er nødt til at omlægge ruten, fordi stofscenen har flyttet sig.

Sidst med ikke mindst fik jeg også lov at besøge et herberg, som lå centralt i Lissabon. Vedholdenhed var årsagen til jeg kom ind, for ved første øjekast virkede det ikke superoplagt at der skulle ligge et herberg, men bag gitrene finder jeg en stor tidligere kaserne. Herberget har både læger og psykologer tilknyttet, og et lille bitte stofindtagelsesrum kun til herbergets beboere, der er bemandet døgnet rundt. Som noget nyt har de også udvidet med et alkoholindtagelsesrum. Alkohol i Portugal er enormt billigt og derfor også meget udbredt. Tanken er, at folk skal opbevare deres alkohol aflåst i alkoholindtagelsesrummet og  henvende sig, når de vil have noget. Hvis de er for påvirkede, bliver de bedt om at få noget at spise og komme tilbage senere.

Værelserne på herberget ville få de fleste danskere til at overveje indflytning en ekstra gang. Der er nemlig tale om store sovesale. Én specifikt til kvinder, en anden til par og de resterende sovesale til mænd. Der bor 14-18 personer i hver sal. Selvom de har forsøgt at gøre det hyggeligt, kan man ikke lade være med at tænke på børnehjem i gamle dage.

Det er tankevækkende, at disse tilbud kun findes i storbyer som Lissabon og Porto, for ligesom i Danmark er der også enorme regionale forskelle i Portugal når det kommer til skadesreduktion for stofbrugere.   Efter at have besøgt de forskellige tilbud i Lissabon, er det især den nemme adgang til substitutionsbehandling i metadonbussen som jeg finder inspirerende. Ideelt set ville man i Danmark også kunne tilbyde stofbrugere samme fleksible adgang til substitutionsbehandling, da effekten af metadonbussen i Lissabon er tydelig – men ikke udelukkende i storbyerne.