Hjertesager – Pris fra PFA Brug Livet Fonden | I hele Danmark findes der heldigvis utallig mange ildsjæle og vigtige indsatser og projekter. Derfor findes der også rigtig mange såkaldte hjertesager. Det gælder alt lige fra store og landsdækkende sager til de helt små, nystartede græsrødder, der hjælper i det nære.
Med hjertesager prisen ønsker PFA Brug Livet Fonden at give en hjælpende hånd til særligt udvalgte ildsjæle i deres arbejde med at hjælpe andre til at bruge livet. De ser ildsjælene som personer, der med et stort personligt og fagligt engagement arbejder og brænder for en vigtig hjertesag.
Med afsæt i disse tanker støtter PFA Brug Livet Fonden op om ildsjælenes store engagement. Det gør de ved at give økonomisk og faglig bistand til udvalgte sager. Samtidig skaber uddelingen en øget opmærksomhed om netop disse sager.
I 2020 blev Brugernes Akademi kåret til vinder af en hjertepris. Den blev uddelt for foreningens årelange arbejde med og for udsatte stofbrugere i hele Danmark og deres vilkår og rettigheder. Det er en pris vi i Brugernes Akademi er utrolig stolte af- og taknemmelige for at have fået tildelt.
I forbindelse med modtagelsen af prisen blev der samtidig lavet en kort film om vores arbejde og målsætninger for foreningen.